Labrador Retriever - Beagle - Bayersk Bjergsschweisshund
Den 3. september 2016 var Rikke og Dee Jay udtaget til at repræsentere Danmark i en venskabskamp mod Norge (beagler). Sporet var et 1000m/20t spor, som blev bedømt som ved DM, altså med point for hver enkelt sporelement. Dee Jay gik et superspor i "Klosterhelvede" og fik endnu flot 1. pr., blev bedste danske hund og var med til at sikre Danmark sejren over Norge 🙃
Alle de tre danske beagles fik 1. præmie - Norge fik 1 x 1. pr. og 2 x 0. pr. Norge havde derimod dagens bedste hund 🙂
Den 28. august 2016 deltog Rikke med CH Skansehøj's Dee Jay til Dansk Kennel Klubs DM i schweiss-spor i Randbøl. Der var 21 deltagende hunde af forskellige racer. 10 hunde kom igennem sporet uden tab, altså til en 1. præmie. 6 skulle placeres - og Dee Jay blev placeret som nr. 5 !! 😀
Sporet er 1000 meter langt og 40 timer gammelt med boks, tilbagegang, 3 sårlejer og 2 ukendte elementer, som i år var spids og hestesko. Super svært spor udlagt i et svært terræn.
Dommer: Vagn Møller.
Pr. 1. oktober 2016 har Rikke og jeg købt en helt fantastisk landejendom på Hvarrevej 14 i Arden. Der er et areal på 4,8 ha, heraf ca. 1,5 ha sø 🙂Vi glæder os til at flytte, men skal lige have gjort klar til hundene først med løbegård og indhegning af have, da vi nok ellers skal forvente, at labberne opholder sig i søen det meste af tiden 🤪
Vi glæder os rigtig meget ❤
Lørdag den 13. august 2016 fik Jægerslunds Tia Dalma en flot 1. præmie på Telemarks Dachshundeklubbs ordinære blodsporprøve i Grenland 🙂
Dommer: Olaf Olsen
De efterfølgende dage inkasserede hun yderligere 2 x 1. præmie på bevægelige prøver i Bø i Telemark 😀
Dommere: Merete Sterk-Hansen og Margit Gåra
Så mangler damen "bare" 2 udstillingspræmieringer for at kunne smykke sig med titlen Norsk Vildtsporchampion 🤪Så nu står den på ringtræning 🙃
Schweissprøve i Dansk Schweisshundeforening den 10. april 2016 i Ålbæk Klitplantage:
CH Jaegerslunds Simo, suste idag igennem et 1000m/40t spor på bare 16 minutter 🤪 Selv med lige omkring 500 eftersøgninger i bagagen, elsker han en udfordring og gjorde det så fint at han fik en flot 1. præmie.
Dommer: Benny Frænde Jensen
Schweissprøve i Dansk Schweisshundeforening den 10. april 2016 i Ålbæk Klitplantage:
Jægerslunds Tia Dalma var tilmedt på 400m/20t og selv om at udlæggeren jagede 8 stykker dåvildt ind over sporet, da han lagde skindet ud, lykkedes det Tia at løse sporet og fik en fin 1. Præmie🙂
Dommer: Benny Frænde Jensen